Den “økonomiske krise”, er i min optik først og fremmest en eksistentiel krise for mennesket som art. Spørgsmålet syntes at være, hvorvidt vi vil tillade mentale parametre, kynisme, egenrådighed og grådighed at være de værdier vi vil videreføre som fundamentet for vores samfund.
Traditionelle humanistiske værdier, som integritet, næstekærlighed, empati, fairness mv. er siden 2001 stilnet fuldstændigt i den offentlige debat. Det er som om at de simpelthen ikke længere er en del af overvejelserne i den offentlige, stærkt neoliberale diskurs.
I et sådant samfund, opstår der er en gennemsyrende armod. Ikke kun fordi at vi udrydder vores resurser, voldtager vores planet, og udnytter, dræber og manipulerer vores næste, på rendyrket satanisk facon, men fordi at vores sjælelige egenskaber skubbes i baggrunden, overdøves og fortrænges af venstre hjernehalvdels primitive lineære logik.
Det levende indre, umenneskeliggøres, hensygner og diskvallificeres i alle dele af samfundets diskurser og logikker, og den gennemsyrende armod, der affødes er således ikke et spørgsmål om kapital eller resurser, men et spørgsmål om at vi som art tillader vores indre sandheder, vores menneskelighed, at goldes, at dø.
Heri ligger den dybeste armod, og “krisens” inderste offer.
P.S.
Kan du lide mine artikler eller mit arbejde her på siden i det hele taget? Så vil jeg bede dig hjælpe mig, ved at trykke syntes godt om sitet ovre i “Følg med på Facebook” modulet, til højre på sitet.
Jeg vil også anbefale at dig at tjekke anmeldelserne af min bog “Virkeligheden Bag Virkeligheden” ud, da denne spændene Sci Fi roman, tilbyder dig yderligere fordybelse i de emner som behandles her på sitet.
Økonomer, der er opdraget til at se den kapitalistiske økonomi som en stort set fornuftig “selvregulerende” mekanisme, og under indflydelse af Keynes’ teori til at det bare er et spørgsmål om rationelle indgreb for at fjerne forskellige eventuelt opståede ulemper såsom arbejdsløshed, inflation og valutaunderskud, støder ustandselig hovedet mod, at det i praksis viser sig ugørligt at undgå de ustandselige kriser i beskæftigelse, valuta og priser, at boligspørgsmålet under kapitalismen åbenbart er uløseligt o,s.v. alt dette øger frustrationen og fremmedgørelsen hos den tænksomme akademisk uddannede økonom, og gør ham modtagelig for forståelsen af at samfundet må laves helt om.
“Alt i mens verdenssamfundet har langt større ting at slÃ¥s med end Uhrskovs national egoisme.” —– Men du havde ikke lige andet at tage dig til!? Trist!