Futuristen og systemkritikeren Jaque Fresco kommer her med et dybt inspirerende og afslørende foredrag. På et par og fyrre minutter, formår han at trække tæppet væk under menneskelig uvidenhed, magtens korruption og arrogance, og den primitive uselvstændige flokmentalitet, som i disse år, måske mere end nogensinde, har skabt så ekstraordinært megen lidelse i menneskets verden.
Har du lyst til at blive inspireret, og endda underholdt på samme tid, er dette et must see foredrag, af en vor tids mest begavede systemkritikere og tænkere.
P.S.
Kan du lide mine artikler eller mit arbejde her på siden i det hele taget? Så vil jeg bede dig hjælpe mig, ved at trykke syntes godt om sitet ovre i “Følg med på Facebook” modulet, til højre på sitet.
Jeg vil også anbefale at dig at tjekke anmeldelserne af min bog “Virkeligheden Bag Virkeligheden” ud, da denne spændene Sci Fi roman, tilbyder dig yderligere fordybelse i de emner som behandles her på sitet.
(OBS videoen er på engelsk og med engelske undertekster)
Jaque Fresco er en genial mand. Og hans TheVenusProjeckt og ressourcebaseret økonomi kan redde verden hvis vi mennesker kan redde os fra vores egne indlærte forsvarsmekanismer imod forandring.
Der er desværerre lang vej endnu.Når man bevæger sig ind i dette univers ser man hvor mange gode informeret mennesker der findes.
Omvendt kan størstedelen af befolkningen stadig tage pusten fra en med deres ignorante,indlærte,opinionated nonsens…De kan ikke og vil ikke se sandheden og have deres syn på livet til at styrte sammen.
“I det totalitære samfund fremelskes uærligheden, hykleriet, forstillelsen,
frygten og kryberiet. Desuden fremelskes samvittighedsløsheden, afstumpet-
heden og kynismen, fordi man aldrig er ansvarlig overfor sig selv eller sine
selvstændige mål.”
Fra”Demokratiet undergraves oppefra” skrevet af Jussi Merkling i 1980..
For at din fører skal kunne overvåge, om du har nået de mål, som han har
sat for dig, så må du i det totalitære samfund hele tiden rapportere opad.
I det totalitære samfund er ansvar altså altid noget man har ”opad” —
aldrig nedad eller overfor sig selv.1
Derfor kan man kun ”løbe fra sit ansvar” i det totalitære samfund.
”Der er unægtelig mange mennesker, der aldrig når frem til forståelse af
dette standpunkt. De forbliver hele deres liv som børn, selv
autoritetsbundne og herskesyge overfor andre. De frygter friheden og
befinder sig kun vel i en verden, hvor afgørelse og ansvar kan væltes over
på andre”.1
Det totalitære samfund opdrætter individer uden selvstændigt ansvar og
uden en selvstændig samvittighed. Men deri ligger også kimen til det
totalitære samfundssystems opløsning:
”… ethvert diktaturparti vil finde sine mest trofaste tilhængere, og
dermed også sine førere, ikke blandt de bedste, men snarere blandt de
ringeste elementer i befolkningen. Partiet kræver absolut ensretning af sine
medlemmer, ubetinget og unuanceret tilslutning til en række dogmer og
vurderinger.
Konsekvensen heraf er en tendens til at partiets kerne fortrinsvis
rekrutteres blandt underlødige og ensporede fanatikere blandt de kyniske,
samvittighedsløse stræbere, der er villige til for personlig vindings skyld at
hyle med de ulve, der er de stærkeste.”2
Dette samfund står og falder med ledelsen. Men når ledelsen
efterhånden kun har ansvarsløse og samvittighedsløse lag under sig i magtpyramiden, så smuldrer det hele, den dag føreren forsvinder og tager
”ansvaret” og ”samvittigheden” med sig.