Hvad sker der med dig, Danmark?


Siden 2002 har den danske regering indført Terrorloven og Lømmelpakken, givet amerikanske myndigheder lov til at overvåge danskernes brug af elektroniske betalingsmidler, deltaget i hemmeligholdte forhandlinger om overvågning og kontrol af internettet, ACTA – og nu senest givet tilladelse til at danske dnaprofiler kan granskes af amerikanske myndigheder.
Samtidig jager vi dele af vores egne befolkningsgrupper, pga. af deres “anderledeshed”.
Spørgsmålet er hvorvidt vi i iveren efter at reducere vores medieinducerede frygt, i stedet har givet carte blanche til en gradvis aflivning af demokratiet?

Demos: folket – Kratos: styre. Folkestyre er den oprindelige definition af begrebet demokrati. Som altid i et demokrati, vil der være uenighed, også om denne definition, ligesom at anvendelsen og fortolkningen af begrebet frit kan diskuteres til uendelighed. Alligevel vil de fleste kunne tilslutte sig tanken om at demokrati i sin grundform indebærer tre ting: Frie valg, som har til formål at indsætte repræsentanter for folkets vilje, adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt, samt en række grundlæggende civile fri- og rettigheder.

Hvad der sjældnere diskuteres, flade værdidebatter undtaget, er hvordan at demokratiets sundhedstilstand som overordnet helhed holdes levende og i god form. Det faktum at demokratiet i sin grundform vil miste både styrke og berettigelse når befolkningen bag styret enten er inaktive, uopmærksomme, eller massivt afledt – fører sjældent an, hverken i spisekøkkenerne eller i nyhedsstrømmen. Og alligevel er det netop det som, set i denne skribents optik, næsten uantastet, har fundet sted siden den globale massepsykose i september 2001 blev udløst. Det Danske demokrati, står ligesom de fleste demokratier i den vestlige verden i en historisk unik situation: Aldrig før har så mange sagt så lidt, om så meget. Aldrig før har vores bevidsthed i den grad, som det nu er tilfældet, været indlejret i en massemedieret, flimrende, afledende og forsimplet gengivelse af ”virkeligheden”. Og vigtigst af alt: Aldrig før har demokratier været så påvirkelige over for medierede frygtkampagner.

Frygt er siden 2001 konsekvent blevet brugt som værktøj til at opnå politiske og økonomiske dagsordner, i en sådan grad at selv Dr.Göebbel, fra Hitlers propagandaministerium, ville nikke anerkendende.
Kigger vi tilbage, og plukker blot en håndfuld af årtiets frygtkampagner ud, kan vi se at de alle følger et helt fast narrativ:

  • Initiering: Frygt og umiddelbart plausible argumenter, for politiske eller økonomiske tiltag knyttet til denne frygt introduceres.
  • Spredning: Pressen fremfører frygten og anvender eksperter og politikere til at kommentere på den.
  • Forsimpling: Diskussionen om hvem der i praksis vil profitere politisk, økonomisk eller ideologisk på de fremkomne tiltag undlades.
  • Handling: Krig, vaccineindkøb, og lovændringer gennemføres.
  • Refleksion: Efter frygtkampagnen reflekterer medier og eksperter kort over hvorvidt det hele var nødvendigt, og sidehistorier som kunne have ændret hele forløbet begynder at sive ud. F.eks. at Irakkrigen var et PNAC (Neokonservativ tænketank) ønske allerede før 9/11. At WHO´s eksperter profiterede på N1H1 kampagnen i en tid med lavkonjuktur. At den Danske forsker Niels Harrit har fundet tonsvis af nanotermisk sprængstof i støvet fra 9/11 osv.

I denne fase, såvel som i tidligere faser, affejes enhver der stiller spørgsmål ved mainstreammediernes vedtagne kernehistorie hertil som useriøse, eller neutraliseres helt med tidens faste nulstiller af kritiske røster: Konspirrationsteoretiker. Intet kan som dette ord få afmonteret et menneskes troværdighed og få fokus tilbage på mainstreammediernes relativt ensidige ”definition af situationen.”

Dette narrativ og det effektive system til afmontering af kompleksitet og perspektiver i konflikt med ”historien”, er i kombination med en afledt befolkning, selve tandhjulene bag drastiske ændringer i Dansk lovgivning. Ting der førhen var utænkelige er pludselig ”rimelige” eller ”nødvendige” og midlertidige frygtforestillinger baner således vejen for permanente lovændringer.

Eksempler.
1. 2002: Den første terrorpakke introduceres i Danmark. Trods justeringer ifht. civile rettigheder, finder der ikke valg sted i forhold til lovens indhold. Loven anvendes siden til bl.a. at dømme Greenpeace i 2005.
2. Anden terrorpakke introduceres i 2006, og giver igen tilladelse til yderligere muligheder for overvågning og kontrol.
3. Lømmelpakken introduceres, og gør det vanskeligere for den Danske befolkning frit at eksekvere retten til at forsamles og demonstrere deres evt. uenighed med deres repræsentanters handlinger eller, som tilfældet var på COP15, mangel på handlinger.
4. Danske politikere forhandler (stadigvæk) i hemmelighed med andre lande om en ny kontrol og overvågningspakke af internettet kaldet ACTA.
5. Den Danske regering giver Amerikanske myndigheder tilladelse til at overvåge Danske borgeres brug af udenlandske betalingskort.
6. Lars Barfod giver tilladelse til at amerikanske myndigheder kan få adgang til Danske dna registre.
7. Ghettopakken, sætter øget pres på udvalgte grupper af befolkningen.

Samlet set dannes der således et overordnet mønster. For at se det kræves kun at man zoomer lidt længere ud end medielogikken normalt tillader. At man for en stund forlader enkeltsagerne og brokkebloggene og begynder at afsøge informationsstrømmen for de overordnede sammenhænge: Frygt bruges som grisestøder til at opnå mål, som uden frygtens tilstedeværelse ellers er politisk vanskelige eller umulige at opnå. Konsekvensen er reduktion af civile rettigheder, samt accept af øget overvågning og evt. krigshandlinger. Frygten følger et klart narrativ, som implicerer at relevante sidehistorier udelukkes og at skeptikere afmonteres. De mennesker der præsenterer os for frygten, præsenterer os typisk også for løsningen, som indebærer øget kontrol. Det er ofte de samme mennesker der efterfølgende profiterer på ændringerne, politisk, økonomisk og / eller ideologisk.
Danmark er i en proces hvor vi underligger os amerikansk overvågning.

Spørgsmålet er så ganske enkelt: Er demokrati et samfund hvor civile rettigheder indsnævres i stedet for at øges? Er det et sted hvor befolkningen er afledt af frygt, dimser, brokkeblogs og ligegyldige personsager, i en sådan grad at de har glemt deres egen forpligtigelse til at være årvågne og om nødvendigt udskifte deres ledere, hvis de er ved at ødelægge demokratiet?

Med andre ord: Er ovenstående tegn på et levende demokrati, eller på et døende?
Jeg tror svaret er helt op til dig, og mig. For vi kan stadig nå at tage magten tilbage. Ikke igennem anarki, revolution, eller smålige diskussioner, men ved at optræne en bedre evne til at se overordnede mønstre i informationsstrømmen. Ved at maile og ringe direkte til vores folkevalgte. Ikke med vrede, men med argumenter, inspiration og påmindelse om deres ansættelsesforholds egentlige natur. Ved at ignorere frygthistorier som kommer ud af proportion og forlange at landets journalister gør det samme. Ved altid at stille spørgsmålet: Hvem vinder reelt mest ved den aktuelle dagsorden? Og ved først at fremmest at huske, at demokratiet – det er os.

STØT MIT ARBEJDE: Du kan støtte mit arbejde med en lille månedlig donation / støtte via Patreon. Du kan når som helst gå ind og annullere din støtte igen. Danjohannesson.dk får NUL mediestøtte og er 100% afhængig af private støtter. Din hjælp er således afgørende for sidens og FB kanalens arbejde. KLIK på knappen herunder for at støtte danjohannesson.dk:
Become a patron at Patreon!

Om Dan Johannesson

Check også

Fritænker Til PET (Og Resten Af Danmark) : Vi Er Ikke En Trussel – Vi …

5 kommentarer

  1. “De mennesker der præsenterer os for frygten, præsenterer os typisk også for løsningen, som indebærer øget kontrol. Det er ofte de samme mennesker der efterfølgende profiterer på ændringerne, politisk, økonomisk og / eller ideologisk.”

    Nemlig. Og her må du ikke glemme alle sundhedskampagnerne inkl. rygelovene, som også er dikterede fra USA og WHO – med finansiel støtte fra den multinationale medicinalbranche, som jo sælger rygestop-produkter.

    http://dengulenegl.dk/blog/?p=558

    Hilsen Klaus K – “brokkeblogger” 😉

    • Hej Klaus, tak for din kommentar.

      Nu er jeg ikke selv ryger, men principielt er jeg enig med dig i at rygelove også markedsføres med frygt. Forskellen er dog at frygten i den sammenhæng i det mindste er begrundet, da rygning uanset hvordan det vendes og drejes, i sidste ende er sundhedsskadelig. At folk selv skal have valget ifht. rygning kan vi imidlertid ikke blive uenige om.

      Jeg vil til enhver tid plædere for individets ret til selvbestemmelse, over egen krop og over eget liv. At vi så i praksis lever i et samfund hvor alt stort set er tilrettelagt fra os fra fødslen af, viser at denne frihed reelt ikke eksisterer. Men man har jo lov at drømme, og med tiden måske endda medvirke, til at de transformationer der skal til ifht. befolkningens bevidsthed, et afbalanceret statssystem osv., gradvist vil erstatte den korrupte og fordrejede virkelighed vi aktuelt lever i.

      Venlige hilsner
      Dan

  2. Kristina, – Enig!
    Kevin, tusind tak.

  3. Hej
    Et eksempel mere er hundeloven, som hvis den tidligere lov blev overholdt fungerede den optimalt. Men nu er endnu en mindretalsgruppe sat i mediernes søgelys med en heksejagt til følge. Aflivning af uskyldige finder sted dagligt, fordi “eksperter” hævder de kan være en potentiel risiko.

    Modargumenterne er syltet og frygten har vundet, tilbage sidder vi med et indskrænket valg og en blåstempling af racehygiejne og forfølgelse af udvalgte grupper.

    De 3 mest kompetente politikkere repræsenteres af DF, de andre er smurt ind i rævekager og anden utroværdighed og bruger deres sendetid med at hævde sig selv og enkelt sagerne. Istedet for at samlet kræfterne til et fællesmål og fremtid.

    Ja helt ærligt: “hvad sker der med dig, Danmark?”

  4. jeg ku ikke have skrevet det bedre selv…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *