Hold din kæft og tag en pille..

Fra fødsel til grav er en Dansker omgivet af et behandlingssamfund og et forbrugssamfund. Behandlere og eksperter lever af at udstikke moralske og “videnskabelige” “standarder” eller idealer for hvordan vi skal leve – vores liv. På intet tidspunkt på en Danskers rejse er der ikke en ekspert eller en behandler til at fortælle ham / hende hvordan livet optimalt set skal leves. En mild, på overfladen humanistisk, livslang opdragelsesanstalt.

Behandlersamfundet fortæller os så at vi er en succes når vi er fysisk og psykisk velfungerende, og at hvis vi ikke kan opnå det via salat og tomat kan vi supplere det op med kemikalier, som med jævne intervaller afsløres som værende mere skadelige end hvad de end “behandler”.

Forbrugssamfundet fortæller os at livets mening, pudsigt nok, er at optjene flest mulige midler til at – forbruge. Jo mere vi kan forbruge, jo større er chancen for, igennem samfundets anerkendelse af vores økonomiske styrke, at tiltrække spillets tredje brik, en sexualpartner, og på den måde kan vi så få de børn som skal holde dette selvopretholdende system kørende.

Hvad der i denne proces glemmes er individdets længsel efter en anden mening med livet end forbrug og det at være en succes på kemikalier. Når denne ordløse længsel konsekvent kun tilbydes et svar i form af medikamenter og polerede eksperters floskler, tror jeg mange mere eller mindre ubevidst oplever lidelse.

Denne lidelse handler om følelsen af at være fanget i et endeløst hamsterhjuls forsøg, uden noget dybere rationale. Et forsøg hvor oplevelsen af på noget tidspunkt at have været i kontakt med en dybere, personlig, følelse af mening – udebliver.

Når vi mærker denne eksistentielle tomhed, lurende bag bleskift, blitsende slogans og en verden der gennem krig, sult og korruption skriger på det nærvær og handle kraft, som kunne give vores liv den betydning og dybde vi drømmer om – og dårligere stillede mennesker den transformation deres nationer og systemer har brug for – når vi mærker den, tager vi pillen.

Pillen, alkoholen, klicheen, flæskestegen, fuck op fingeren og den evigt polariserede diskurs. Den frustrerede debat hvor vi tilsøler hinanden med vores indre skygger og kaos, for ikke at gå helt til grunde i udefineret frustration.

Måske handler det om, gradvist, at forlade behandlersamfundet og dets endeløse sygliggørende mærkater og labels? At forlade forbrugssamfundets mantraer og ideologier?

Og i stedet turde gøre den ene ting vi indirekte hele tiden får at vide vi ikke er i stand til. Selv STYRE vores liv, hele vores liv. Stå ved vores ansvar for at skabe glæde i vores eget liv, og ikke stå i vejen for at andre kan gøre det samme.

Ved at sige NEJ til de høflighedsvisit vi ikke orker, ved ikke altid at trække skilsmissebørnene fra oplevelse til oplevelse, men i stedet give dem vores nærvær. Ved at gå ned på 25 timer hvis det føles bedre, og så drosle forbruget tilsvarende ned.
Ved at ringe vores politikere direkte op og spørge dem hvad fanden det er de fortager sig, når de gentagne gange ikke passer det job VI betaler dem for at gøre for OS. Ved simpelthen at tage matrixens patter ud af munden og ytre vores egne ord.

Vores egen sandhed.

Gad vide hvad der ville ske..

STØT MIT ARBEJDE: Du kan støtte mit arbejde med en lille månedlig donation / støtte via Patreon. Du kan når som helst gå ind og annullere din støtte igen. Danjohannesson.dk får NUL mediestøtte og er 100% afhængig af private støtter. Din hjælp er således afgørende for sidens og FB kanalens arbejde. KLIK på knappen herunder for at støtte danjohannesson.dk: