Brev Til Marvin

Det sker af og til at jeg online får titler som konspirations teoretiker, tosse, sølvpapirshat og paranoid klistret på mig. Jeg er kun menneske, så jeg forfalder af og til, til at tage længere debatter med de personer som vælger at give mig disse fine titler. Og når jeg er mest træt, ja så råber jeg igen, og siger grimme ting retur. Men der kommer ikke noget godt ud af råbe til hinanden, eller svine hinanden til. Det viderefører bare den type polariseret samfund som jeg og mange andre glade sølvpapirshatte er så grundigt trætte af. Og i dag slog det mig, at rigtig mange jo ikke kender min historie. Jeg har ikke fortalt dig hvorfor jeg opfatter mainstream medierne som utroværdige, særligt ifht. dækning af krig og udenrigspolitik, eller givet dig indsigt i min professionelle baggrund, og den forskning der ligger bagved mit verdenssyn. Og når den vigtige brik mangler, kan det – fuldt forståeligt – være svært for mange, der stadig har tilliden til medier og politikere intakt, at forstå mig. At forstå sådan en selvfed know it all paranoid sølvpapirshat. 

Dette vil jeg gerne rette op på en gang for alle, i dette åbne brev til “Marvin” og til alle andre der i fortiden har, og i fremtiden vil, ryste på hovedet og undrer sig over hvor så vanvittige tanker og perspektiver som dem jeg beskriver her på bloggen og på Facebook, dog har fået al sin utrolige gak, paranoia og fantasi – benzin fra. 

Marvin. I denne tråd har du anklaget mig for ensidighed i mit kildevalg, for paranoia, og for en løseligt dokumenteret forkærlighed for at bære hovedbeklædninger af sølvpapir. Det sker af og til på disse kanter af internettet.

Jeg syntes i den forbindelse derfor, at jeg vil dele min baggrund med dig. På den måde kan du få et indblik i hvordan jeg er fremkommet til de perspektiver jeg har, og du vil få et indblik i mit omfattende professionelle kendskab til medierne, deres fortolknings, re-præsentations og formidlingsprocesser og deres sårbarheder ifht. at blive misbrugt som propaganda systemer.

I 2012 blev jeg færdiguddannet Cand. Mag i Medievidenskab. Jeg havde på det tidspunkt i 6 år arbejdet nonstop med medieteorier, mediekonvergens, narratologi, diskursanalyser, film og medie analyser og ikke mindst det medieteoretiske begreb “Media Logic” eller “Mediernes Logik”, der er beskrevet af den prisvindende professor i medie sociologi David Altheide, såvel som en række andre forskere, i Danmark primært Stig Hjarvad, der er kendt for sin kvantitative medieanalyser af Danske mediers dækning af de første tre år af Irakkrigen.

I slutningen af min tid på Syddansk Universitet skrev jeg over en knap 6 måneder lang periode mit speciale “The War On Terror: Propaganda i Globale Nyhedshistorier
– Propaganda, Mytedannelse og Masseforførelse i Amerikanske og Danske Nyhedsmedier”. Specialet kan købes for en slik, i enhver online boghandel, og jeg sætter et link til specialet lige her.  (Jeg lover at der er så mange valide kilder og etablerede forskere i medieteori, at det næsten bliver trættene til sidst.)

I hele den periode forskede og researchede jeg i dybden i store bunker af bøger, artikler, dokumentar film mv. og jo mere jeg researchede jo tydeligere blev det at dækningen af Irak krigen i de første tre år af krigen, som jeg også primært undersøgte, i både USA og Danmark var præget af ekstrem bias i amerikanske nyhedsmedier og af markant bias i danske medier. Jeg anvendte det amerikanske medie registrerings system FAIR’s arkiver og gennemgik alt deres materiale omhandlende ugen før og ugen efter Collin Powells afgørende tale (‘bevis talen’) i FN d. 5. februar 2003. Talen var væsentlig fordi den lå den op til krigserklæringen og således har haft signifikant betydning ifht. den amerikanske befolknings “definition af situationen”. I medie videnskab arbejder man ud fra tesen om at medierne har massiv social magt, og at denne magt er tilstede fordi at det er medierne der til enhver tid “definerer situationen”. Ved at frame og selektere i informationer kan medierne vælge at fremstille f.eks. historien om Irans forskning i uran berigelse som “et ræs imod atomvåben”, eller “en kamp for retten til selvforsyning af varig energi.” Derfor siger man at mediernes sociale magt består i at de kan “definere situationen”, og i sidste ende således påvirke hvordan at store dele af verden opfatter selve virkeligheden. En definition der i øvrigt ofte fremkommer ikke kun igennem vinkling, men igennem FRAVALG, gennem udeladelser af vitale informationer simpelthen.

Undersøgelsen jeg bl.a. arbejdede med indbefattede 393 kilder der deltog i aftens nyheds historier på: ABC World News Tonight, CBS Evening News, NBC Nightly News og PBS’s Newshour med Jim Lehrer i den nævnte væsentlige 2 ugers periode omkring Powells tale lige op til den amerikanske invasion. Den viste bl.a. at 76% af alle kilderne var “government officials”, dvs. at de var ansat af den samme administration som ønskede krigen. I den samlede dækning kunne kun 3 kilder ud af 393 associeres med antikrigs aktivisme, det er mindre end 1% af kilderne. I alt var blot 17% af de anvendte kilder kritiske ifht. den amerikanske udenrigspolitik, dette var INKLUSIV kilder fra Bagdads styre og kilder der udelukkende talte imod krigens TIMING og ikke krigen i sig selv.

Uanset hvordan jeg vendte og drejede disse tal indikerede de ud fra alle analytiske standarder, at der var tale om en ekstraordinær overvældende Pro-Krig bias i de amerikanske mediers dækning af Irak krigen og den tidlige implementering af The War on Terror mytologien.

Som FAIR selv konkluderede i deres analyse af dataen “If the goal of journalism is to provide a broad debate, including a range of independent critics, the major networks failed the public at a crucial time”.

Jeg fortsatte derefter med at undersøge årsagerne til at så markant bias kunne finde sted (den var ikke lige så ekstrem i danske medier, men 73% af anvendte danske kilder var pro krig..). Først undersøgte jeg dereguleringen af de amerikanske medier fra 1941 og frem til 2003, (inklusiv nedlæggelsen af Fairness Doktrinen i 1987, der hidtil havde påbudt alle licenserede stationer at de skulle “gøre ethvert rimeligt forsøg på at dække modsætningsfyldte synspunkter”) og fandt ud af hvordan at dereguleringen havde banet vejen for monopolisering og centralisering af medierne der er gået fra at bestå af over 50 medie koncerner (1993) ned til blot 6 kæmpe medie konglomerater kaldet The Big Six i 2005. (De bliver mest sandsynligt snart til blot 5.) Det er en massiv koncentration af magten til at definere situationen, lagt på blot 6 private ejerkredse.

Jeg undersøgte mange andre ting, bl.a. amerikanske mediers sårbarhed ifht. annoncepenge, som gør at de er nødt til at være pro krig næsten uanset hvad, (Det patriotiske nyhedsmedie) for ellers tør firmaerne simpelthen ikke investere deres annoncepenge i medie outletsne.

Jeg undersøgte pankapitalisme, informations imperialisme, mediernes omverden og mediernes interne “fordøjelsessystem” i form af deres selekterings, vinklings og formaterings system medie logikken, og dens ligheder med definitionerne på propaganda.

Undervejs læste jeg tonsvis af artikler, brugte alle de kilder du overhovedet kunne ønske dig, og nåede frem til en erkendelse som ikke på nogen måde er blevet udfordret siden. De vestlige medier agerer ekstraordinært ensartet, og synkroniseret, særligt ved krig. ‘Embedded Journalism’ forhindrer hertil ægte rapportager fra de faktiske krige, som er erstattet af det kliniske og “rationelt” udseende format til dækning af krigshandlinger kaldet “clean wars”, (billeder af polerede generaler og velfriserede talsmænd med plancher, i stedet for børn der kaster deres lunger op, efter angreb med klyngebomber). Og deregulering af tidligere kontrolmekanismer i medielovene, koblet med økonomiske interesser, der grundet amerikanernes patriotiske selvforståelse altid fører til pro war narrativer – har annulleret og neutraliseret autentisk nyhedsdækning. Definitionen af situationen vil hele tiden være den samme, så længe disse systemiske defekter er aktive.

Dansk journalistik er ligeledes, særligt under krig, i signifikant grad på linie med de amerikanske. Vi får og bruger de samme sound bites, de samme clean wars klip, og vores få udstationerede journalister, er underlagt den samme konstante 24/ 7 overvågning og informationskontrol i form af embedded journalism, som alle andre vestlige medier.

Jeg havde efter det halve års konstante research ikke længere nogen empiri der understøtter en reel tillid til særligt mange mainstream nyhedsmedier i den vestlige hemisphære. Langt de fleste genfortæller og copy paster de samme simple oneliners og slogans som de til enhver tid siddende politikere (anden ordens medie institutioner) definerer for dem, og kritisk journalistik er i dag et særsyn.

Derfor, når talen falder på hvorvidt jeg ikke orienterer mig bredt, eller er offer for vilde konspirationer, kan jeg kun svare at ingen af delene har rod i mine erfaringer. Tværtimod. Jeg er i stedet nået frem til, som jeg er sikker på du også ville hvis du gik de samme mængder arkivmaterialer, tv transmitterede taler, nyhedsindslag, bøger og dokumentarfilm igennem – at vi oplever en monopoliseret centraliseret medie kommunikation, der kontrolleres af ganske få entiteter, med sammenfaldende interesser.

Det politiske system, der står for enden af “tragten” og taler ud igennem et overvejende biased og pro statslig globalt medie apparat er i USA hertil massivt påvirket af private politiske tænketanke, som igen har tætte bånd til det militær industrielle kompleks i USA. Op til Irakkrigen var det PNAC (Project For A New American Century) der havde invaderet det hvide hus, og aktivt implementerede deres hegemoniske strategi (“Rebuilding Americas Defences”) som de havde skrevet et år før 9/11, nemlig i september 2000. Medlemmerne af PNAC er bl.a. Donald Rumsfeld, Dick Cheney, Condoleeza Rice, Paul Wolfowitz, og Bush’s far George Bush Senior. (jf. personerne selv.)

Efter disse erkendelser kan jeg læse i lige så mange forskellige medier som jeg vil, (og det gjorde jeg i en lang periode indtil jeg afsluttede min forskning.) og alt hvad jeg ser er den samme matrix kode. De samme enkle signaler til en afledt befolkning: “Forbrug, vær bange, “de andre” er – altid – farlige, accepter krig, opgiv dine personlige rettigheder, accepter konstant centralisering af magt”.

Ganske få medier sender et andet signal, og i dag er det kun dem jeg anvender.

Jeg kan ikke give dig disse erkendelser fuldt ud, de må komme til den enkelte der ønsker at se dybere ind i disse rum, og vil tage sig tiden til dette. Men jeg kan, som jeg nu har gjort, fortælle dig hvorfor jeg ser verden som jeg gør. Jeg kan afsløre for dig at jeg ikke opfatter alle andre som idioter, som du syntes at have fået opfattelsen af, men at jeg er demokrat helt ind i hjertet, og at dette driver mig til at formidle min forskning, på en måde der giver mening for almindelige mennesker.

Nu ved du hvor “tosserierne” kommer fra, og hvorfor jeg bruger tid på at skrive dem.

God aften, Dan

Kan du lide mine artikler, eller mit arbejde her på siden i det hele taget? Så vil jeg bede dig hjælpe mig, ved at trykke syntes godt om sitet ovre i “Følg med på Facebook” modulet, øverst til højre på sitet.
Jeg vil også anbefale at dig at tjekke beskrivelsen af min bog “Virkeligheden Bag Virkeligheden – Glasplaneten” ud, da denne spændene Sci Fi roman, tilbyder dig yderligere fordybelse i de emner som behandles her på sitet.

STØT MIT ARBEJDE: Du kan støtte mit arbejde med en lille månedlig donation / støtte via Patreon. Du kan når som helst gå ind og annullere din støtte igen. Danjohannesson.dk får NUL mediestøtte og er 100% afhængig af private støtter. Din hjælp er således afgørende for sidens og FB kanalens arbejde. KLIK på knappen herunder for at støtte danjohannesson.dk: