lørdag 24 oktober 2020

Der var engang en retsstat

Se tidl. dommer ved Øster landsret Eva Smith’s tankevækkende lille film om demokratiets kvælningsproces i Danmark.

Klik her for at se filmen.

OBS: Hvis du kan lide mine videoblogs, artikler, musik eller bøger og gerne vil støtte mit fortsatte virke, kan du nu gøre dette med et lille fast beløb om måneden, som du selv definerer. Ligesom du jo også støtter aviser du abonnerer på osv, kan du således hjælpe mig med mit virke. Ønsker du at blive min Patreon kan du gøre det lige her. Tak for din hjælp og støtte. Kh. Dan
DEL PÅ FACEBOOK:
Share on Facebook
Facebook
0

Check Also

Den Globale Hundefløjte – Om Fascisme, Hundetræning af Borgerne og Pandemi 2.0

I denne nye video gennemgår jeg følgende temaer: 1. Den globale hundefløjte – om social …

2 comments

  1. Retsstaten har egentlig den funktion at afskærme statslige anliggender fra andre. Det er ret klart at statslige aktiviteter og attituder beskyttes som et monopol på suveræn dominans. Derfor sanktioneres privat handling med lov og ret af staten, hvorfor det meget vel kan kaldet AFRET i stedet for RET.

    Mediesamfundets borgere bliver, i takt med deres øgede indsigt via nettet, statens fjende. Vi dømmer staten og dens handlinger og dens politikere. Hvor en regering tidligere havde ideologiske fragmenter, som kunne lokaliseres og legaliseres eller illegaliseres, og sætte på plads, er den nu omringet af noget så utæmmet som individualitetens ånd.

    Demokrati begrebet er statens etiket på landet. Folket er afrettet fra fødslen, holdt i landet og lært at de er indholdet etiketten angiver. Indholdet i en lukket flaske er indespærret, hvorfor jeg kalder fænomenet for ‘det sociale fængsel’. Nogen personer er mentalt uantastede af statens dressur og bevaret som hele sunde individer. De går deres egne veje i en fri verden. Dem er staten ligeglad med, sålænge de ikke markerer sig.

    Frygten i samfundet, som dommeren i videoen nævner, er skarpsindigt set ikke i samfundet, men alene statens frygt for samfundet. Så er der en naturlov – at tryk avler modtryk – hvilket viser at frygt avler modfrygt.
    For mig, for mange år siden, var spørgsmålet: Hvorfor alle de love? Hvad er de bange for? Senere lærte jeg at personer med frygt i sig kontrollerer deres omgivelser. Vi er basalt set selvjusterende, men frygtmennesker har en bristet tillid til denne menneskehedens iboende funktion.
    Det dresserede lovlydige samfundsmedlem er et retarderet individ, da det har accepteret sig selv med de pålagte begrænsninger og mangler en masse forsvarsmekanismer, der gør individet sårbart og udsat, så det har alt at frygte. De, der styrer samfundet, er alle af frygtens kategori og selv om de skammer sig og søger at skjule det ved selvbedrag som en normalitens attitude.

    Jeg har omfattende erfaring med at møde autoriteter og kan udmanøvrere de fleste med 3 spørgsmål, som regel til konsekvenser af konsekvenser de i deres problem/situation/løsning-metode, hvordan deres ansvarlighed rækker. Hvorefter autoritet hver gang viser sig at være invalid. Oplevelsen er at et enkelt individs intuitive sunde tilgang til en situation udmanøvrerer såkaldt autoritet.

    Konklusionen bliver hver eneste gang at staten og dens autoritet er hul. Så når vi ser vægtskålene med paragraffene i den ene og ikke noget i den anden, er dette et meget godt billede af at frygten og paragrafferne vejer tungt og bevirker et fald nedad. Havde befolkningen lagt noget i den anden -eksempelvis tilsvarende underkastelse i frygtens og diciplinens navn – så havde vægtskålene balanceret bedre. Men situationen idag mangler ‘modfrygt’ fra folk og derfor er der ikke noget i den anden vægtskæl til at balancere statens suverænitet.

    Vi oplever derfor at klassik magt skrumper, vakler og afslører sin inkompetence. De 80.000 love i EU sikrer dette fald. Det absurde er deres ubetydelighed ensidigt sikrer ubalance. Man kan derfor sige at klassik magt er i gang med af frygtens lakajer at eliminere sin betydning og sig selv.

    Et ret samfund er et frygtsamfund, men kun sålænge der er respons – og den mangler, for vi ser i stadig stigende omfang frem til en verden i tillid og flytter i samme takt den nærende tanke fra den gamle verden til den ny. Transformation.

    • Fremragende og yderst læseværdigt indlæg om årsagerne bag frygtpolitikens og retssamfundets gradvise kollaps. Tak til Vejvad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *