lørdag 24 oktober 2020

Når sjælen vågner – Rejsen begynder

¨
Virkeligheden Bag Virkeligheden, del 2. Artwork af Daniel Lieske.

Hvad er det der sker når et menneske ”vågner op” eller i skeptikerens øjne ”falder i søvn” ifht. til livets åndelige dimension? Hvordan udfolder rejsens begyndelse sig, og hvilke tegn indikerer at din sjæl er begyndt at give de første kærlige kindheste fra sig for at bringe sit enkle budskab på banen: ”Jeg er her…”?

For næsten alle mennesker påbegyndes den åndelige rejse med større eller mindre momentum igennem en eller flere af følgende tre faktorer: Indoktrinering, Fascination eller Lidelse.

Indoktrinering: Så lille Mads, kan du så være åndelig!!
Indoktrineringen eller med et pænere ord ”overleveringen” er den form for ”spiritualitet” som det at vokse op i f.eks. et meget religiøst hjem tilbyder. Religionen præsenteres som en række dogmer, love og forordninger, som, hvis ikke den ledsages af visdom, og modtagerens eget dybe ønske om at modtage de dybere linier, som ligger bag bogstaverne hos alle større religioner – kan risikere blot at blive en udvendig identitet. En ”gøren religiøs”, som de ville kalde det i universitetssammenhænge. Dvs. et spil, opført for at passe ind i den sociale virkelighed som man nu engang er født ind i.
Indoktrinering kan dog stadig være en vej ind til reel opvågning, men det er mit indtryk at det oftere sker ved at individet trættes af dogmerne og deres indbyggede menneskelige sort/hvide antagelser, og selvstændigt begynder at afsøge både sin ydre og, vigtigere endnu, sin indre verden efter andre forståelser / subjektive oplevelser af hvad det med sjæl, ånd og den dersens gud, er for en størrelse.

Fascination: Vis mig et trick – en afdød, en alien, eller sån..
Et andet langt mere udbredt og muntert udgangspunkt hvorfra rigtig mange menneskers åndelige rejse begynder ligger i begrebet: Fascination. Det at være betaget af det ”mystiske”, det utrolige eller uforklarlige. At rigtig mange er tiltrukket af mystikmesser, bjergkrystaller, damer med halstørklæder i vilde farver og velduftende olier tilsat messende overtonesang, i en tid der ellers i hverdagen dyrker rationaliteten som guds arvtager, kan ikke overraske. Sjælen og essensen af det vi er, passer ikke ned i en kasse af stringent logik. Korrekt hjernen introducerer følelser til os igennem kemikalier, ligesom den kan hjælpe os med at blive både syge og raske, gøre os krudtne, og kede, vrede og absurde. Den er en fantastisk formidler. Men ikke kilden. Jeg vil gemme de mere faktuelle statusopdateringer om kvantefysik, CERN´s forventede (2011) påvisning af at universet har flere dimensioner osv. til en anden artikel, og i denne omgang blot nøjes med at sige at al nyere forskning peger på at fysisk stof ikke kan eksistere uden en bevidsthed til at iagttage stoffet / det fysiske. Det vil altså sige at en bevidsthed er nødvendig for at en hjerne overhovedet kan eksistere, ikke omvendt. Alligevel lever vi en tid hvor medier og eksperter, af uvisse årsager, snakker ud fra et upræcist verdensbillede, hvor alt blot er død fysik som skal underlægge sig såkaldt rationel logik. Logik som er ved at udrydde store dele af dyre og planteriget, og dræne mange mennesker for håb, indføling og åbenhed for skønheden i det mystiske, usagte og levende univers som de er en del af.

I sådan en virkelighed, er det ikke underligt at vi sultent indtager historier om ufoer, spøgelser, clairvoyancer, engle, devaer og naturånder.

For mange er det således der´at rejsen begynder. Et sted imellem såkaldt sund skepsis og de mange farverige tilbud, der svinger fra inciterende til ufrivilligt komiske. Måske er det alligevel en ufo på den der youtube video? Hvorfor ved Klara fra ”Klara ser alt” campingvognen, så meget om mig? Endda at jeg altid har villet være rig, men aldrig er blevet det osv?

Og der kan vi så blive i mange år, eller i mange liv. Ved fascinationen, af det vi instinktivt føler har noget til os. Af det vi fornemmer, rummer et større budskab, en kalden eller en hvisken, afhængigt af temperament; om at der er mere til os på rejsen igennem tid og rum end mekanisk gentagelse, gradvis udvikling af federe pc spil og velmenende eksperter som udtaler sig om alt fra Connies evner som narkomanmor, til hvor mange dråber ahornsirup der skal i kagedejen.
Jeg har mødt rigtig mange mennesker som endeløst flirter med denne fascination, og jeg har selv opholdt mig i den i årevis, fordi den jo netop er – fascinerende. Lidt som en ny kæreste eller en touchscreen mobil. Noget der kan udforskes og leges med. Om alt går vel endda uden at man kommer alt for galt af sted. Det er både trygt og spændende på en gang og derfor vælger mange sjæle at hygge sig med dette, liv ind og liv ud.
Indtil.

Lidelse: Gå din vej eller jeg drikker dig væk..

Punkt nummer tre, lidelsen, indfinder sig. Lidelsen er som et slags kosmisk baseballbat der er designet til at få skudt vores åndelige vækstproces i gang og, når den er værst, helt ud over stadionet, til en ny forståelse af hvad hele spillet går ud på.
Intet får os som lidelse til at stille nye spørgsmål. Til at genoverveje ellers velinstuderede antagelser og vaner, til ikke hele tiden at ”tage for givet”. Lidelsen tvinger os til at føle, presser os til ydmyghed, ansporer os til selvransagelse. Den fører os af en, af to overordnede veje. Mod erkendelse eller mod fornægtelse.
Fornægtelsesvejen er for mange det foretrukne valg. Jo man erkender selve tabet, og måske endda også nærværet af den medfølgende følelse af savn og lidelse, men behandlingen at smerten og lidelsen indeholder afvisning af lidelsens indbyggede tilbud: Tilbuddet om indre vækst.
I stedet bruger man de mere eller mindre gavnlige værktøjer som vi i vores opvækst er blevet præsenteret for: Alkohol, piller, klichefyldte råd, og hvis det er helt vildt, terapi hos en psykolog. Sidstnævnte kan man være rigtig heldig med. For er behandleren skarp, kan han være heldig at give dig et første skub over mod den anden overordnede vej. Erkendelsen. En psykolog vil kunne hjælpe det lidende menneske med at få placeret skyldfølelse, ansvar og andre af de affaldsprodukter som sindet skaber oven på en traumatisk oplevelse. Og det er en kolossal hjælp, jeg kun kan anerkende og på enhver måde bakke op om.
Eneste anke er at historien for rigtig mange mennesker så ender der. Et sted på den anden side af den værste smerte, men ofte kun med et lille fragment af den potentielle gave som lidelse har i sin øjensynligt modbydelige favn. Chancen for at vokse som menneske. Chancen for at lade sjæl, indsigt, visdom, og erkendelse efter erkendelse føre en mod en tilstand af stadig større forbindelse med alt levende. Mod en stadig klarere følelse af ens rolle på jorden og til sidst imod en stadig mindre angst for alle andre angstformers moder og fader – døden.

For dyb lidelse tilbyder det hver gang. Den er som en kraft der tilbyder at slå døren til vores sjæls hus ind. Den starter med en svag banken, og fortsætter med at hjemsøge os til vi enten selv lukker døren op, eller til sidst, får revet hele huset ned. At milliarder i denne verden lider er derfor ikke underligt. Vi lever i en realitet som underkender sjælens banken, og som tilbyder os stoffer til at dulme dens rumlen og regeren, i stedet for at anvise os visdom og redskaber til at tage imod den.

Det er mit håb, som en af mange, at være med til at ændre på dette. At dele ud af alle redskaber jeg nogensinde har rendt ind i. At nedbryde skellet imellem verdensfjerne ”krystalhippier” og lige så verdensfjerne tilbedere af rendyrket rationalitet, og vise at der en kæmpe verden, et sted i midten, hvor rationalitet og spiritualitet ikke er modpoler, men to sider af samme sag. Hvor polarisering i det hele taget gradvist vil aftage, og hvor sjælen, sammen med menneskesindet tager afsked med dogmerne, fascinationens overflade og, til sidst, lidelsens endeløse skyggeformer.

I næste artikel vil jeg derfor først fortælle dig lidt om min baggrund for at gøre det jeg gør. For det er ret og rimeligt hvis du efterhånden er nået til spørgsmålet: Hvilken ”uddannelse” har så denne plattenslager. Hvor er hans ”beviser”, hvad er hans motiver for at give sig i kast med alle de flotte løfter nævnt herover, og skal jeg fremover kalde ham for guru eller snothas? (For guds skyld hellere det sidste end det første..)

For vi må have det af vejen, så vi kan komme tilbage til det som denne serie artikler i sidste ende handler om: Dig, og din rejse fra en knirkende gammel virkelighed til en anden, mere levende, og mindre frygtfyldt.

Kan du lide tankerne i denne artikel, vil du med stor sikkerhed blive glad for min roman Virkeligheden Bag Virkeligheden 1. del – Glasplaneten.

Artiklen her, er sammen med et par lignende artikler, skrevet i forbindelse med dens udgivelse, og beskæftiger sig overordnet med det univers som romanen, med spænding, eventyr og action, fører dig dybere ind i.

 

 

OBS: Hvis du kan lide mine videoblogs, artikler, musik eller bøger og gerne vil støtte mit fortsatte virke, kan du nu gøre dette med et lille fast beløb om måneden, som du selv definerer. Ligesom du jo også støtter aviser du abonnerer på osv, kan du således hjælpe mig med mit virke. Ønsker du at blive min Patreon kan du gøre det lige her. Tak for din hjælp og støtte. Kh. Dan
DEL PÅ FACEBOOK:
Share on Facebook
Facebook
0

Check Also

Johannesson: I Promised Myself – Liveoptagelse af Nick Kamens kæmpe Hit! (Johannesson / Cover)

I denne helt specielle tid, hvor så mange ting forandrer sig i et utroligt tempo, …

4 comments

  1. Helene Strandgaard

    Hej John.
    Det er skønt at finde en sjæle-bror….. Jeg har vandret via min sjæls krinkelkrogede stier i mange år i håbet om at finde ind til en større erkendelse af verden og livet og menneskets plads her i. Jeg kommer altid frem til det samme sted, hvor jeg erkender altings virkelighed. Men farverne og nuancerne bliver til stadighed dybere og mere intense, samtidig med at de efterhånden står i et klarere lys. Alt eksisterer, alt er en del af virkeligheden!! Hvor meget kan man rumme??
    De fleste mennesker bruger al deres tid på at sætte begrænsninger og definere dem selv i forhold til omverdenen. Hvad er man for, hvad er man imod, hvilke politisk el. social gruppe tilhører man, religion, venner, familie, opdragelse .m.m. Alt sammen noget der for det meste begrænser udsynet. I stedet for at erkende at Alt er en del af virkeligheden og livet og har sin egen eksistensberettigelse. Som jeg plejer at sige: Der er ikke den tanke, drøm, lugt eller andet som et menneske måtte være istand til at opfatte eller sanse som ikke er en del af verdenen. Virkeligheden og Altet er langt større end menneskets horisont.

    De bedste tanker og hilsner til alle der måtte læse dette indslag. Helene

  2. Imran Yousifi

    Interessant artikel, især fordi det meget fint beskriver vejen hen imod visdom og hvad der kan stå i vejen for at nå derhen.

  3. “… hvor rationalitet og spiritualitet ikke er modpoler, men to sider af samme sag.”

    Netop! Tak for det.

    PS: Jeg kom til din hjemmeside fra information.dk.

    • Hej John
      Tusind tak for din opbakning. For mig at se er den sætningen reelt formuleringen af fremtidens paradigme. Herligt at du oplever noget lignende.
      Og tak for hintet om hvor du fandt mig henne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *